Det, der før var en helt almindelig græsplæne, er nu blevet til 5-6 vilde blomsterbede på Balskærvej i Malling. Projektet blev hjulpet på vej af kommunens blomsterfrøpulje, som grundejerforeningen fik del i. Kasper Nissen og hans naboer trak i arbejdshandskerne for at omlægge området i foråret 2021, og kun få måneder efter tittede de smukke, farverige blomsterbede frem.