Vildt projekt på Egå Ungdoms-Højskole
Vildmarken er et regenerativt naturprojekt i forbindelse med Egå Ungdoms-Højskole, hvor Højskolens frivillige etablerer en insektvenlig blomstereng, en sø, en vild skov med hjemmehørende arter samt en fødevareproducerende skovhave efter permakulturens principper - alt sammen med fokus på at øge biodiversiteten og aktivt modvirke klimakrisen ved at lagre kulstof.
Projektet har godt tre hektar jord til rådighed, og kun fantasien sætter grænser for hvilke projekter, der kan indgå i designet. Det er ønsket bag Vildmarken at skabe et indbydende lærings- og demonstrationscenter, med mulighed for i fællesskab at udforske håndgribelige løsninger til en bæredygtig livsførelse.
Alle interesserede er velkomne til at blive en del af fællesskabet.
Projektet kan følges her: