Det bakkede landskab med drænede lavninger og små dalsænkninger lagde op til, at det kunne blive et skovlandskab med masser af vand og plads til de insekter, planter og fugle der er tilknyttet søer og vandløb. Samtidig er der efterladt plads til lysåben natur i og omkring de nye søer og våde områder.
I samarbejde med beboerne i området var der enighed om, at området havde stort et potentiale for at arbejde med biodiversitet som hovedformål ved at skabe varierede naturtyper og nye levesteder for hjemmehørende arter. Skoven har derfor, på beboernes ønske, fået navnet ”Hasselager Vildskov”. Skoven skal ikke producere træ, men levere levesteder og give skovgæsterne mulighed for at opleve en artsrig natur tæt på hvor de bor. For at hjælpe udviklingen frem mod øget biodiversitet på vej er der gennemført forskellige tiltag:

Tit og ofte udkonkurreres hjemmehørende arter som mjødurt, hvid okseøje og trævlekrone af de hurtigvoksende arter som brændenælde og lodden dueurt, der er rigtig glade for den næringsrige jord som landbrugsdriften har efterladt. Derfor blev muldjorden skrabet af under etableringen af de tre søer, hvilket har blotlagt den næringsfattige mineraljord, hvor de næringskrævende planter ikke får så stort et forspring, og hvor de mere nøjsomme arter i stedet kan få fat. Langs nogle af de nye stier er der udsået en blanding af hjemmehørende et- og flerårige blomstrende urter, så græstæppet ikke får overtaget fra starten, og som kan danne grundlaget for kommende års frøpulje.

Mange insekter og deres larver lever i, og af, dødt organiske materiale – både i og over jorden. Vi har derfor lagt 10 store træstammer ud i Hasselager Vildskov, som hen over de næste 50-100 år vil være levested for de mange nedbryder-arter der ellers er trængt i en almindelig produktionsskov og der kommer flere stammer til.

Fra de mange byggeprojekter i Aarhus dukker der store sten op af undergrunden. Vi har taget flere vognlæs af disse sten og lagt ud i Hasselager Vildskov, hvor de tjener som ”varmeøer”, for solelskende insekter, og med lidt held får vi markfirben i området som elsker at sidde og varme sig i solen.

Artstætheden er oftest størst i overgangen fra én naturtype til en anden. Blandt andet derfor har vi givet plads til åbne områder i skoven, så det veksler mellem skov og lysåben natur. Nogle af disse områder lader vi ligge hen til naturlig selvtilgroning, så skoven med tiden vil vokse med de træarter der naturligt vinder frem. Andre områder afgræsses og borgerne i Hasselager har dannet et kvæglaug som sikrer kreaturer på arealerne og fremmer biodiversiteten i den lysåbne del af det nye skovlandskab.